Grundlæggende går klikkertræning - positivt forstærket træning - ud på at guide hunden til at gøre det, vi vil have den til, uden at lokke eller påvirke hunden fysisk. Når man klikkertræner indfører man et signal - altså klikket (eller et unikt ord man vælger) - det kalder vi et markørsignal. Vi linker signalet med en godbid, når hunden får signalet, ved den, at der falder en godbid umiddelbart efter. Grunden til at det er en god ide er, at vi på den måde kan kommunikere helt præcist med vores hund.

Forestil dig at du vil have din hund til at sidde, du venter, og din hund sætter sig, nu skynder du dig at give hunden en godbid, men imens du griber efter en godbid har din hund rejst sig op - og du kommer nu til at belønne for at hunden står op.

Når du bruger klikket, markørsignalet, klikker du i det øjeblik hunden sidder - så ved din hund at det var det du ønskede - og du kan nu belønne din hund. Signalet er det samme som at sige "OK, det var rigtig det du gjorde dér". Denne metode gør det nemt at kommunikere med sin hund i træningen - også på afstand. Metoden er udbredt, og foruden hundetræning også brugt i ocenarier og zoologiske haver, da man for eksempel kan træne vilde dyr til til at blive behandlet og plejet uden at gøre brug af bedøvelse.

Træningen er meget efftektiv og din hund kan hurtig og nemt forstå hvad du ønsker. På den måde undgår du verbalt eller fysisk at irettesætte og straffe - men kan stille og roligt guide din hund step-by-step. Metoden oparbejder samtidig hundens evne til at lære, hundens lyst og glæde ved at træne og styrker samarbejdet og kommunikationen mellem dig og din hund.

Der findes masser af sjove og spændende videoer om klikkertræning - nederst kan du se et eksempel fra Zoologisk have.

TRÆNINGSMETODEN

Man starter træningen ved at lære sin hund at associere klikket med en belønning/godbid. Hunden lærer meget hurtigt at klikket betyder at der er en godbid på vej. Nu kan den egentlige træning starte, fordi vi nu har en præcis måde hvor vi kan fortælle hunden, at den har gjort noget rigtigt, ved at hunden, når den hører klikket ved at det betyder 'belønning på vej'.

Vil vi for eksempel have vores hund til at bakke, afventer vi, og klikker og belønner for at hunden flytter en pote bagud. Det gentager vi hver gang hunden foretager et lille step bagud. Går hunden frem ignorerer vi bare adfærden. Altså ingen fysisk eller verbal korrektion, men stille og roligt klik/godbid for ethvert skridt bagud - meget hurtigt vil hunden forstå konceptet, og man kan begynde at knytte et verbalt signal til øvelsen.

MERE END BARE TRÆNING

Når man træner sin hund på denne måde, har man altid en positiv tilgang til hunden. Ved at hunden bliver rost og belønnet for den rigtige adfærd, oplever hunden ikke en negativ påvirkning, men har hele tiden succes med sin adfærd/træning. Dette smitter af på samværet mellem hund og ejer, da hunden løbende skærper sin evne til at være opmærksom og aflæse os - træningsformen styrker ligeledes vores evne til at aflæse, forstå og kommunikere med vores hund.

Klikkertræning handler også om frivillighed, altså at hunden selv ønsker at lære, da vi jo belønner for selv den mindste succes og kreativitet hos hunden. Hunden lærer undervejs selv at byde ind med forskellige variationer af adfærd, og det fremmer igen lysten til træning, fordi hunden på den måde får en følelse af at være medbestemmende. Træningsformen styrker hundens selvtillid - vi kalder det empowerment inden for hundetræning - og styrker også nysgerrighed og mod til at udforske verdenen. Vi får en velafbalanceret og harmonisk hund, som følger os og gerne vil være sammen med os. 

Man kan spørge sig selv om hvorfor hunden skal lære fjollede tricks, twiste rundt om sig selv, eller stå på en kasse (et target i hundesprog), men AL træning, ALLE små tricks og fjol udvikler og styrker vores forhold til vores hund og gør begge parter bedre og bedre til at aflæse og kommunikere med hindanden. Og så er det sjovt.

For mig personligt er klikkertræning blevet til livsform med hund, altså den måde jeg har hund på - træningen har simpelthen smittet af på vores samvær og kommunikation generelt.

FRA PAVLOV TIL KLIKKERTRÆNING

Klikkertræning har som træningsform udviklet sig over mange år og i gennem forskellige erfaringer og forskning, men tog sit udgangspunkt da Ivan Pavlov i sin tid lavede forsøg med hunde. Ved et tilfælde opdagede han at hundene begyndte at savle ved lyden af skridtene fra de assistenter der fodrede dem. Han begyndte at forske i hvordan en bestemt påvirkning kan udløse en bestemt adfærd. 

Senere har trænere/dyrepassere videreudviklet træningsformen, man startede med at træne delfiner i oceanarier og derfra har metoden udviklet og spredt sig til zoologiske haver og hundetræning. Man kan bruge denne metode til at træne en specifik adfærd på alt fra guldfisk til elefanter - og ja, os selv - for det handler om positiv forstærkning og om hvordan vi alle som individer lærer på den bedst mulige måde.

Hvis man vil vide mere om hvordan metoden opstod kan man søge på Ivan Pavlov/hunde:

https://da.wikipedia.org/wiki/Klassisk_betingning

PS.

Nej, du behøver ikke altid gå rundt med godbidder og en klikker i lommen. Når adfæren er indlært, skal den bare opfriskes en gang i mellem.

PPS.

Nej, din hund, hest eller kat vil ikke tigge konstant, tværtimod ved det klikkertrænede dyr, at der kun bliver givet en belønning ved en ønsket adfærd.